Castrol Revival V67SL2 – med slidbeskyttelse!

Slidebeskyttelse - Castrol Revival

maj 7, 2021

Castrol Revival V67SL2 – med slidbeskyttelse!

Hos Lauritz Andersen & Co. ApS tilbyder vi et bredt udvalg af motorolier, herunder olier til klassiske motorer. Castrol Revival V67SL2 er en klassisk mineralsk 10w/40-motorolie med reduceret viskositet, der sikrer øget slidbeskyttelse af knastakslen. Vi har udarbejdet et overblik til dig over de største fordele og egenskaber ved olien:

1) HVORFOR?

Revival-olien er udviklet til at imødekomme problemet med motoroliers slidbeskyttende effekt ved brug i klassiske motorer og racermotorer med flade knastfølgere. 


2) HVORDAN?

På hver rotation af knasten vil oliefilmen et kort øjeblik blive trykket væk mellem knast og knastfølger, og anti-slid-additiver danner her en beskyttende overflade, der forhindrer erosion af metaloverfladerne på knast og knastfølger. 

3) HVILKE MOTORER?

Slidproblemet øges normalt med stigende tryk på knastfølgerne – dvs. jo skarpere knast, jo større ventiler, jo hårdere ventilfjedre, jo større tryk – og jo mere slid. Problemet er størst på store V8-motorer samt på racer-motorer og andre tunede motorer, dvs. på relativt højt ydende motorer, samt på stødstangsmotorer med mekaniske ventilløftere. Udfordringen kan dog også opstå i motorer med hydrauliske ventilløftere og overliggende knastaksel. På mere moderne motorer elimineres problemet gennem andre ventilarrangementer, andet materialevalg og lavere tryk på ventilløfterne. 

4) GRÆNSEVÆRDIER?

En del af anti-slid-additiverne i Castrol Revival V67SL2 er samlet i en nøje sammensat pakke af zink-, fosfor- og svovlforbindelser, der reducerer friktion og slid. Pakken betegnes ofte ZDDP. Af hensyn til forurening af katalysatorer har API for år tilbage sænket det højest tilladte indhold af ZDDP i API-klassificerede motorolier, hvilket i praksis betyder alle tilgængelige motorolier på det europæiske marked. Indholdet af anti-slid-additiver i Castrol Classic-olierne ligger helt op til grænsen fastsat af API, mens moderne brændstofbesparende olier ligger langt under. 

5) DERFOR!

For at reducere slid på knastakslerne har Castrol udviklet Revival V67SL², der er en modificeret klassisk mineralsk 10w/40-olie med forhøjet indhold af anti-slid additiver. Indholdet af de slidbeskyttende additiver er dermed bragt på niveau med de mest slidstærke motorolier fra 1960’erne og 70’erne. Pga. det høje indhold af slidbeskyttende additiver kan olien ikke klassificeres efter API-reglerne. 

6) HUSK

Castrol Revival V67SL2 må under ingen omstændigheder anvendes i en motor med katalysator. Specifikationer: SAE 10w/40 
Vil du vide mere om Castrol Revival V67SL2 eller andre (specielle) motorolier?

Så kontakt os på tlf. 66 15 95 22 eller mail info@lauritzandersen.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig videre! 

Fik du også læst: