Lauritzandersen.dk

1884
Lauritz Andersen blev grundlagt i maj 1884 af de 3 brødre Lauritz, Henrik og Hans Christian Andersen. Virksomheden lå i København dengang.


Henrik Augustinus Andersen (født i 1858), blev i 1884 sendt til Odense på en mission: Han skulle åbne en filial af virksomheden.


I dag eksisterer virksomheden i København ikke mere. Det gør til gengæld "filialen" i Odense. Så den unge Andersens mission lykkedes til fulde.


I de første årtier lå virksomheden i et "erhvervshus" i Nørregade i Odense - lige ved siden af den ejendom, der senere måtte vige pladsen for gadegennembrudet i Nørregade ned mod Asylgade. I 1930 blev det gamle, upraktisek hus revet ned og et nyt, moderne hus blev opført i stedet i Nørregade/Asylgade.


Butikken Lauritz Andersen lå på i Nørregade 32 i Odense, hvor der hovedsageligt blev solgt smøreolie, drivremme og artikler til mejerier.


1908
Firmaet blev i 1908 overtaget af broderen Henrik Andersen.


1919
I 1919 blev Henrik Andersen's søn Henrik Andersen medejer af firmaet for i 1936 at overtage firmaet. 


1970 - erne
I 1971 blev Lauritz Andersen omdannet til et aktieselskab og på samme tidspunkt blev Henrik Andersen's søn Åge Andersen udnævnt til direktør. 


Selvom der var en lang tradition forbundet med huset i Nørregade, så gav det alligevel mange nye fordele, da Lauritz Andersen & Co. byggede nyt på Ove Gjeddes Vej, hvor virksomheden er placeret idag.


I Nørregade skulle varerne ofte hejses op. og der var kun trapper mellem etagerne. Samtidig var det en bygning med mange rum, indtil der på et tidspunkt blev revet nogle vægge ned, så der kom nogle større og mere praktiske rum ud af det.


Det var et upraktisk hus med dårlige parkeringsforhold for kunderne og en varelevering, der var besværlig. Det blev derfor besluttet at flytte til noget nyt. 


1976
1. november 1976 flyttede Lauritz Andersen til helt nye lokaler på Ove Gjeddes Vej i Odense SØ.


1985
Åge Andersen overtog firmaet i 1985.


1991
Leif Engmark, som siden 1. november 1964 har været ansat hos Lauritz Andersen, bliver medejer.


1996
Leif Engmark overtager virksomheden fra familien Andersen, der havde drevet den siden 1884.


Lauritz Andersen er idag et Aps som har specialiseret sig i Mobil smøreolie, kileremme, remme, pvc slanger, gummi slanger, ventiler og industrigummi.


Ånden i virksomheden er stadigvæk til stede. selvom virksomheden har haft skiftende adresser og har skiftet ejer gennem tiderne.


Kvaliteten af produkterne, ærlighed, tillid og konstruktiv dialog med kunderne er stadigvæk de samme nøgleord.


Ove Gjeddes Vej 31 ▪ 5220 Odense Sø ▪ Tlf: 66 15 95 22 ▪ Fax: 66 15 95 73 ▪ info@lauritzandersen.dk